 |
|
Fastsiddende tandbøjler tilpasses til de fastsiddende tænder, og gør de muligt at forskyde tænderne i forskellige retninger. Ved en stor sammentrængen kan det desværre være nødvendigt at fjerne tænder, sådan at det frie område der opstår kan anvendes til at skubbe de øvrige skæve tænder på plads.
Fastsiddende tandbøjler kan opdeles i to grupper:
1. Fastsiddende tyndtbuede tandbøjler er låse, ringe eller rør som er limet eller fuget til patientens tænder i den tid som den ortodontiske behandling tager. Der findes mange systemer og ortodontiske låse. En fastsiddende tandbøjle virker hele døgnet. Låsene limes oftest fast på en synlig overflade på tænderne. De forskellige elementer i de fastsiddende tandbøjler er udført i lingual teknik og fastlimet fra mundhule-siden. En sådan tandbøjle er ikke synlig, men er mere belastende at bruge; det er ligeledes betydeligt mere bekosteligt at tilpasse låsemekanismen til den slags skinne. Låsemekanismerne som er anbragt på tænderne er udført i forskellige materialer, fx. metallegeringer, porcelæn, kompositmaterialer og bjergkrystal. Afhængigt af hvad slags låsesystem vi vælger vil tandbøjlen være mere eller mindre synlig, men selv i en kosmetisk udførelse vil nogen af elementerne fortsat kunne anes, fx. metalbuer eller tråd.
Fastsiddende tandbøjler i lavfriktion teknik
Det er en teknik som er beregnet til fastsiddende, tyndtbuede tandbøjler som er understøttet af selvlukkende låse, fx Damon, Carierre, Lotus, F1000 eller låse af typen Cannon, Synergy. Lavfriktion teknikken gør det muligt at afslutte behandlingen hurtigere. Et supplement til dette system er indførelsen af superelastiske buer i kobber-nikkel-titan, som aktiveres under varmepåvirkning.
2. Tyktbuede tandbøjler er som regel et supplement til tyndtbuede tandbøjler, og anvendes sjældent alene. Et fællestræk for alle tyktbuede tandbøjler er at de fastgøres til ringe, som er fastgjort på kindtænderne. Hertil hører fx: Goshgariana ganebue, Quod-helix, læbebeskytter, lingualbue, ansigtsbue og andre.